Hovedside

Bistrup Kirke

Birkebakken 1

3460 Birkerød

Koncerter i Bistrup Kirke forår 2012

       
Forårets folder kan hentes i kirkerne
og på bibliotekerne i
begyndelsen af januar

Søndag d. 22. jannuar kl. l5.

"Buxtehude i Rudersdal"

Philip Smidt- Madsen, orgel

Philip Smidt- Madsen aflagde i 2007 Diplomeksamen i Kirkemusik fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med højeste karakter som elev af Professor Bine Bryndorf. Derefter fulgte to års videregående studier hos Professor Hans Davidsson, KMD Rudolf Kelber og Martin Böcker ved Hochschule für Künsten, Bremen, hvor han i 2009 afsluttede med den tyske Kirchenmusik A eksamen. Philip har deltaget i adskillige masterclasses med bl.a. Olivier Latry, Michael Radulescu og Hans-Ola Ericcson. Siden august 2010 studerer Philip i solistklassen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Professor Hans Fagius.

I juni 2011 vandt Philip Schmidt-Madsen 1. pris ved Den Internationale Carl Nielsen Orgelkonkurrence og blev yderligere tildelt prisen for bedste fortolkning af Carl Nielsens Commotio. Philip har en stor koncertaktivitet i både Danmark og Europa. Han samarbejder jævnligt med en lang række forskellige kor og orkester i ind- og udland - både som orgelsolist og som orkestermusiker. Sammen med sangersøskendeparret Hetna og Steffen Bruun turnerer han jævnligt med den musikalske Trio Bruun.

Philip er ansat som korproducent for Sankt Annæ Pigekor og fungerer desuden som organist og pianist ved koncerter og turneer. Han er medstifter og kunstnerisk leder af koncertvirksomheden Pro Musica Copenhagen

 

Torsdag d. 8. marts kl. l9.30.
Elever og lærere fra Rudersdal  Musikskole

Søndag d. 18. marts kl. 16.
Stor gospelkoncert med deltagere fra blandede kor.

Musikalsk ledelse: Terrance Kelly, Benjamin Heveroh og Paul Kim fra San Francisco, USA.
Organiseret af International Gospel Academy, Helikon og TofteVox.

Langfredag d. 6 april kl.16.
Joseph Haydn: Jesu Kristi syv ord på korset

CoMa-kvartetten
Fredrik From, violin
Julia Dagerfelt, violin
Rastko Roknic, bratsch
Kjeld Lybecker Steffensen, cello