Konfirmander og minikonfirmander

Bistrup Kirke

Birkebakken 1

3460 Birkerød

Konfirmander, Minikonfirmander . Salmer og sange som læres og synges af "minierne" Kulturparaplyen for Rudersdal
Alle helgens/familegudstjeneste d. 1/11. 09

Konfirmander

Fotos: Peter Jørgensen

Ovenstående fotos er konfirmanderne fra 10

Konfirmanderne på tirsdagsholdet har været igang med at male
trefløjede altertavler.
De er ophængt på væggen i kirkens sideskib.
Der bliver de indtil påske.

Konfirmationer ligger altid i sidste hele weekend i april, og det vil i 2011 sige lørdag d. 23. kl. 9.30 og 11.30, søndag (påskedag) d 24. kl. 10 og kl. 12
Om lørdagen er det elever fra Bistrup Skole, og om søndagen elever fra Parkvejs Skole. + eventuelle elever fra privatskoler eller andre skoler.

Minikonfirmander ....Mobiltlf. nr. til kirken: 2398 8334 virker kun de onsdage, kl. 13.30 til 16, hvor "minierne " er i kirken

I løbet af årene 89, 90 blev det mere og mere et spørgsmål om, hvad man skulle
stille op med kirkens kristendomsundervisning for børn.
Overvejelserne mundede ud i, at nogle præster foreslog, at man kunne tilbyde børn i 3.klasse
at "gå til præst" nogle måneder, og således danne grobund for, at det sagde dem noget mere,
når de i 7. eller 8. klasse skulle gå rigtig til præst.
Denne ide greb om sig, og i 1994 begyndte det første hold i Bistrup kirke på foranledning af
sognets menighedsråd og præster.
Bistrup menighedsråd står igen i år (2008) bag ved efterårets tilbud til sognets 3.klasser
om at tilbringe nogle eftermiddage i kirken og dens fortælling.
Det er efterhånden blevet en tradition at ca. halvdelen af sognets mindre børn vælger at lære
kirken at kende indefra i løbet af én efterårssæson.
Derfor ønsket om igen i år at tilbyde denne førkonfirmations ordning, som blev autoriseret
ved Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, i 1994.

Over 12 eftermiddage vil præsterne ved Bistrup Kirke Charlotte Nørballe, Søren Storvad,
organist Maja Lyhne og nogle gange billedkunstner Inge Nørgaard mødes
med børnene.
Her vil der blive sunget, fortalt bibelhistorie, talt, set film, lysbilleder,hørt musik, malet tegnet
og forberedt kommende børnegudstjenester og meget mere.
Børnene bliver hentet og bragt i taxa/minibus i det omfang der er behov for det, betalt af menighedsrådet.
3 søndag i advent holdes afslutning med krybbespil.
Præster og menighedsråd håber at kunne se frem til et efterår, hvor kirkens lokaler endnu
engang klinger af ivrige, glade, spørgende børn.

Børn, som efter ferien 2010 begynder i 3. klasse i
Bistrup skole og Parkvejskolen og deres forældre
har fået tilsendt en folder med dette smukke omslag.
Mere information følger
Billedkunstner Jan Solheim
står for omslaget og et billede
inden i foldere

Henvendelse til præsterne
Charlotte Nørballe 4582 1670 ckn@km.dk eller
Søren Storvad 4581 0888 scst@km.dk
Første mødegang var onsdag d. 16. september kl. 14, 2009 i kirken.

Onsdag d. 16. september 09
En flok dejlige børn dukker op, og samles i våbenhuset
for at få at vide at kirken er et "Stillerum", hvor man ikke
løber og råber.
Derefter går de roligt ind i kirken og får udleveret en salmebog.
To bliver udvalgt til at tænde alterlysene, mens resten synger
"Gud som tændte lys i verden", så bedes Fadervor, og vi synger
"Vi kommer til din kirke Gud". Præsten, Søren,
fortæller meget levende om Guds skabelse af jorden og hele universet

Så er det tid til at spise, og det er altid spændende, hvad
der nu er fundet på.
I dag har Pia købt lækre pizzaboller.

Så er det tid til at løbe sig en masse omgange i gårdhaven,
hvorefter arbejsmapperne bliver udleveret

Vi skal også nå at fotografere alle børn forskellige steder i kirken.
(Billederne dukker op her på siden efterhånden), og
de bliver sat ind i børnens arbejdsmapper, som de får
med hjem, når sæssonen er afsluttet.

Tiden løber hurtigt sådan en dag og pludselig er der kun
et kvarter tilbage.
Den bruges på at gå ind i kirken og snakke og spørge om
det de har hørt i dag
og synge igen. "Du som har tændt millioner af stjerner".
Til sidst lyser præsten, Charlotte, velsignelsen og nogle
dejlige timer er overstået.

Onsdag d. 23. september
Dagen begyndte med lystænding og andagt, som
den skal begynde hver gang.
Vi synger "Vi kommer til din kirke Gud", lige som sidste gang,
så børnene bedre kan lære den. Pastor Charlotte gennemgår
teksten først.
Derefter fortæller hun om Jesus, der helbreder en lam mand,
som bliver firet ned gennem taget på det hus, hvor Jesus
opholdt sig sammen med mange mennesker.

"Madmor" Pia har haft travlt med at lave pastasalat, og det
forsvinder som dug for solen.
Så er der løbetur i grønnegården.

Nu bliver de inddelt i tre hold, for nu skal de, på skift op i
kirketårnet, og til orglet, som de får lov at spille på, og
en tur rundt om kirken for så at gå ind og tegne den.

Dagen slutter i kirken med at synge "Du som har tændt
millioner af stjerner" og pastor Søren lyser velsignelsen.

Alle har fået udleveret
ovenstående seddel med
oversigt over særlige
gudstjenester i efteråret

Onsdag d. 30. september
I dag var den bibelske fortælling beretningen om den forhadte
tolder (landsforædder) Zakæus, som kravler op i et træ for
at se Jesus komme forbi sammen med et stort følge.
Han bliver kaldt ned fordi Jesus nu vil spise hos ham, og han
lover at tilbagebetale halvdelen af pengene til dem han har snydt
samt et stort beløb til de fattige.
Salmen var "Du satte dig selv i de nederstes sted."

I dag var der pandekager på menuen, og det "faldt i god jord".
Efter løbeturen i grønnegården blev mapperne delt ud, og
tegningerne af kirken blev færdiggjorte.
Der blev også tid til at sætte det første foto ind i mappen.
Vi sluttede i kirken, hvor vi igen sang "Du satte dig selv i
de nederstes sted." og Velsignelsen blev lyst.

Onsdag d. 7. oktober
Temaet i dag var "Jesus helbreder den lamme ved
Betesda Dam.
Efter andagten blev fortællingen levende fremført af pastor Søren,
som fortalte om en lam mand, som havde været syg i 38 år.
Han lå i nærheden af dammen, som med mellemrum fik
vandet
oprørt af en engel, og den der kom først ned i det derefter
blev helbredt.
Den lamme nåede aldrig der ned, men så kom Jesus
forbi og helbredte ham.
Så var der spisepause, og i dag var der sandwichboller.
Efter den traditionelle løbetur i Grønnegården var det tid
til at opføre fortællingen "in natura" på kirkens grønne
område ned mod søen.

Pia og Maja holdt et tov, som var "målet". Alle børnene
skulle spille syge og handikappede og hinke ned mod
målet, som var på sikker afstand, så ingen risikerede at
falde i søen.
Spillet blev meget realistisk, da der blev puffet og
skubbet for at komme først frem, så det var lige ved at
ende i uvenskab.

Derefter samledes vi i kirken ved døbefonten, hvor Søren
fortalte at nu var det ikke mere om at komme først, men
at alle døbte var reddede.

Der blev lidt tid til at sætte et billede ind i mapperne.

Vi sluttede i kirken, hvor børnene selv fik lov at vælge
slutsalmen, og det blev "Et barn er født i Betlehem."

Onsdag d. 21. oktober
Lige som de to andre gange sang vi "Du satte dig selv i de nederstes sted.", og det kunne tydeligt høres at nu var den ved at være kendt.
Fortællingen i dag var om Jesus der helbreder en døvstum. og vi sang en ny salme: "Nu går solen sin vej".
Så var det tid til spisepause, og som vanligt var det spændende, hvad der vankede. Der var en righoldig grøn salat, minifrikadeller og flutes, og der lød mange tilfredse ord ved synet.
I dag var der vist særligt meget krudt der skulle brændes af, så den fik ikke for lidt på løbeturen i grønnegården.
Derefter var der en lille leg med at hoppe over en grænse samtidig med at man først fortalte, hvad man var dårlig til og derefter hvad man var god til.
Så dannede vi en rundkreds og havde en god snak om venner og uvenner og hvem der var ens næste.
Vi sluttede i kirken med at synge den nye salme en gang til, og så blev Velsignelsen lyst.

Onsdag d. 28.oktober
Der var et tætpakket program i dag. Først var der andagten, som i dag var udviddet med altergang, efter at vi havde hørt historien om "Den fortabte søn", som får sin arv udbetalt og går ud og brænder det hele af. Til sidst går han i sig selv og søger hjem til sin far, hvor han bliver fejret med en stor fest. Det bliver storebroderen meget vred over, og der siges ikke noget om at han gik med til festen eller ikke gjordre det.
Salmerne var "Du satte dig selv i de nederstes sted." og "Hil dig, Frelser og forsoner".
Maden i dag bestod af en grovbolle med smør og masser af frugt.
Så var det tid til det store projekt med at tegne og male et billede ud fra 8 eksempler, som er taget ud fra Jesu helbredelser og Zakæus, som kravler op i et træ for at se Jesus.
Dette projekt løber over de næste tre gange, og til den opgave har vi allieret os med billedkunstner Inge Nørgaard, som i flere år har været til stor inspiration, når det gælder "Minikonfirmander". Inge har en stor evne til at forenkle tingene på en måde så børnene "tør" gå igang med opgaven og ikke bare giver op på forhånd.
I dag blev der kun tid til at tegne, så næste gang går de igang med at male.
De færdige resultater bliver indrammet og hængt op i Sideskibet indtil de kommer med hjem 3. søndag i advent.
Tiden løb meget hurtigt, der var ikke tid til en afslutningssalme. Men vi nåede at samles i kirken og få lyst velsignelsen.


Inge Nørgaard demonstrerer her hvordan man kan forenkle et vanskeligt billede. Et af børnene er blevet kaldt op for at hjælpe		Her er en anden parat til at hjælpe, men når man ikke kan nå er det godt at pastor Søren giver et lift		Resultatet var åbenbart ikke helt tilfredsstillende, så Inge beder Søren rette på det. Så gik alle med stor ildhu igang med at tegne.

Onsdag d. 4. november
Da tiden var løbet lidt fra os sidste gang, bliver der strammet op på tingene i dag.
Andagten forløb som vanligt og vi sang "Lille Guds barn, hvad skader dig?"
Fortællingen var et resume af de fire temaer, som børnene skal male.
I dag vankede der Micky Mouse vafler og rosiner, og straks de var fortæret blev der et par løbeturs runder i grønnegården.
Så var det tid til at fortsætte med tegne/maleopgaven fra sidst.
Der blev gjort mange fremskridt, men det blev besluttet at fortsætte to gange til, da alle ikke kan nå at gøre det færdigt næste gang.
Til slut samledes vi i kirken og sang igen et vers af "Lille Guds barn, hvad skader dig?" og Charlotte lyste velsignelsen.


Der tegnes videre på resultaterne fra sidste gang		Nogle har brug for at studere eksemplerne nøjere		Om man vil male med akryl eller farvekridt er frivilligt, men her er Inge igang med at undervise i akryl, og efterhånden blev flere og flere interesserede i at male på den måde.

Onsdag d. 11. november
Maleprojektet var stadig i første række i dag, men vi begyndte selvsagt som vi plejer og salmen i dag var de 4 vers fra "Her kommer, Jesus, dine små"
som skal bruges til krybbespillet i december. Fortællingen var igen et resume af de fire temaer, som børnene skal male.
"Madmor" Pia var desværre syg i dag, så der måtte fremskaffes pizzaer, og det lød til at det ikke var den værste løsning vi kunne have fundet. De forsvandt som dug for solen sammen med kakao.
Der skete gode fremskridt med malerierne, men der mangler lidt rundt omkring, så næste gang går med til at gøre dem helt færdige.
Vi sluttede som sædvanligt i kirken. Denne gang med at synge de 4 vers igen og så blev velsignelsen lyst.

Onsdag d. 18. november
Der er ikke den store forskel på beretningen fra sidste gang.
Salmen i dag var igen de 4 vers fra "Her kommer, Jesus, dine små" og fortællingen var Jesu lignelse om "Den barmhjertige samaritaner", som fortæller hvem der er din næste.
Pia var heldigvis tilbage igen og hun havde smurt lækre sandwiches og dertil melon og appelsinstykker.
Nu var det på høje tid at gøre malerierne færdige. Inge Nørgaard sætter dem i rammer og hænger dem op i kirkens sideskib på lørdag.
En del af børnene var dog færdige, så de kom ind i et af sidelokalerne og fik deres mapper, hvor der blev sat flere billeder ind og malet lidt på nogle sidemotiver.
Her under er nogle af de fotos der blev taget første dag, og som blev sat i mapperne.
Alle nåede med lidt besvær at blive færdige med malerierne, og vi fik sluttet i kirken med at gentage salmen og få lyst velsignelsen.

Her er det flotte resultat af børnenes arbejde, som Inge har haft travlt med at indramme og hænge op lørdag d. 21. november i kirkens sideskib.
De bliver hængende til 3. søndag i advent, den dag der er krybbespil og afslutning for "minierne".


Billederne er malet med akryl		og nogle med farvekridt

Onsdag d. 25.november
I dag så kirken lidt anderledes ud da børnene kom ind. Der var nemlig sat en scene op til påskedukkespillet.
Derfor kunne der kun tændes to "alterlys", som stod på alterskranken.
Salmen var igen de 4 vers af "Her kommer, Jesus, dine små" og pastor Charlotte fortalte fra biblen om "Jesu indtog i Jerusalem", som er teksten til på søndag, 1. søndag i advent.
Så blev det fine påskedukkespil opført, og der var stor lydhørhed. Bagefter var mange oppe og "hilse" på dukkerne Abel og Tabita.
Pia havde til dagen bestilt pølsehorn, men det havde man åbenbart misforstået i forretningen, for der var kommet brød uden pølser. Det lod ikke til at ødelægge appetitten, og sammen med frugt mættede det godt.
Derefter blev mapperne udleveret, så der kunne klistres flere fotos ind og tegnes og males lidt på illustrationerne til siderne.
Tre af børnene som ikke var der første gang, skulle også lige fotograferes. Dagen sluttede som sædvanlig med en salme og Velsignelsen.

Alle "Minier" har fået udleveret eller sendt disse tre ark, men skulle de blive væk kan de læses her. Desuden kunne andre børn fra 4 år og opefter tilmeldes. Krybbespillet.

Onsdag d. 2. december
Lystænding og andagt som sædvanligt. Pastor Søren fortalte lignelsen om "Det store gæstebud", hvor de første mange, der var indbudt, takkede nej. Men salen blev fyldt af folk fra gader og stræder, deriblandt mange handikappede og tiggere. Børnene i kirken blev så spurgt om de ville med til fest, og det var der bestemt ingen tvivl om.
Alle salmer til Krybbespillet blev sunget og desuden "Du satte dig selv i de nederstes sted."
Så var det tid til at forberede den store fest, som børnene ikke havde vidst noget om i forvejen. De blev inddelt i hold, som dækkede bord, tændte lys, pyntede, lavede bordplan og hjalp i køkkenet, og alt skete med stor ildhu.
Pia havde fremtryllet en stor festmiddag med kyllingelår, små frikardeller, grøn salat med meget forskelligt og lækkert indhold, flutes samt snacks og honningkager. Dertil cola eller fanta.
Inge Nørgaard var inviteret til festen og hun fik overrakt en gave, et smukt armbånd, som tak for den store hjælp med malerierne. Inge havde flødeboller med.
Som til enhver fest blev der råbt hurra og holdt taler. Der var mange taler hvor børnene på den sødeste og fineste måde takkede for Pias mad og festen samt den tid de havde tilbragt som "Minier." Der var tak til alle voksne.


Nogle er færdige med deres del		Nu er der næsten kun de voksne der mangler at sætte sig. Der skal dog lige deles drikkevarer ud. Det kan vist roligt kaldes et festbord		Til slut var det oplagt at fotografere børnene sammen med Inge og deres kunsværker

Onsdag d. 9. december
I dag var sidste gang for for "Minierne".
Andagten indeholdt udover lystændingen og fadervor og fri bøn en fortælling over
juleevangeliet og øvning af sangene til det kommende krybbespil.
I spisepausen blev der sat stor pris på risalamande og en dejlig kage bagt af en mormor til en tidligere "mini".
Så blev alle sat igang med at tegne noget fra juleevangliet, medens pastor Charlotte og Søren læste/genfortalte julehistorier.

Efter 10 minutters pause fortsatte vi med at øve krybbespillet, som opførtes næste dag kl 10 til Børnehavejulegudstjeneste.
Der var også tilmeldt andre børn, og det blev et fint spil.

Søndag d. 13/12 . opføres krybbespillet igen i højmessen og derefter er der afslutningsfest i Gernersalen for "Minierne"

Salmer og sange i et udvalg over flere år. De fleste kommer i brug i løbet af semestret, og nye kommer sikkert til.

Salme mens alterlysene tændes
af børnene
Gud som tændte lys i verden,
sol og måne stjerneskær.
Lys for os i al vor færden
med det lys der tændes her

2 Lyset ingen selv kan tænde
er i Jesu eget ord:
'Hver en dag til verdens ende
er jeg med jer som en bror.'

3 Lyset er i barnedåben,
og vi ser fra denne dag
himlen over os stå åben
med al Herrens velbehag.

4 Selv på vore mørke dage,
hvor hvert lys er gået ud,
skinner klarest pa sin stage
håbet der er tændt af Gud.

5 Dette dåbslys skal I bære
som et tegn i dagen ud:
Altid vil for jer der være
lys i himlen, tændt A Gud.

6 Lys for andre skal vi være,
tændt af Gud fra top til tå,
da får Gud alene ære,
stor er han i sine små.
Johannes Johansen 1976

Nr. 15 i begge salmebøger
1 Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.

2    Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.

3    Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale?

4    Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle skove vrimle,
de mange fuglesving, der sker
op under Herrens himle?

5    Hvad skal jeg sige, når jeg går
blandt blomsterne i enge,
når fuglesangen sammenslår
som tusind harpestrenge?

6    Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt kan kige ind
og ser så mange munde?

7    Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker?

8    Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og ser den store kæmpetrop
af blide engleskarer?

9    Hvad skal jeg sige? mine ord
vil ikke meget sige:
o Gud! hvor er din visdom stor,
din godhed, kraft og rige!

10    Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen:
Halleluja, vor Gud er stor!
Og Himlen svare: Amen!

Hans Adolph Brorson 1734.
Melodi: Tjekkisk sangbog 1576.

749 i den nye salmebog 696 i den gamle
1 I østen stiger solen op:
Den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.

2    Den kommer fra den favre kyst,
hvor Paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.

3    Den hilser os endnu så smukt
fra Edens morgenrød,
hvor træet stod med evig frugt,
hvor livets væld udflød.

4    Den hilser os fra lysets hjem,
hvor størst Guds lys oprandt
med stjernen over Betlehem,
som østens vise fandt.

5    Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra Paradisets kyst,
hvor livets abild gror.

6    Og alle stjerner neje sig,
hvor østens sol går frem:
den synes dem hin stjerne lig,
der stod ved Betlehem.

7    Du soles sol fra Betlehem!
Hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit Paradis!

B.S. Ingemann 1837.
Melodi: C.E.F. Weyse 1837.

Himmelstigen
Jakob sov en nat derude
med en sten som hovedpude,
drømte med en sælsom måben,
at han så Guds himmel åben:

Jakob så i drøm en stige,
som gik op til Himmerige.
Engle - smukke uden lige
sang på Jakobs himmelstige,
sang om det usigelige,
sang om Gud og Himmerige,
over Jakobs himmelstige.

Hvert et lille barn, som sover,
rejses himmelstigen over.
Nu er denne drøm din egen.
Husk hvad Jakob så på vejen

Jakob så i drøm en stige,
som gik op til Himmerige.
Engle - smukke uden lige
sang på Jakobs himmelstige,
sang om det usigelige,
sang om Gud og Himmerige,
over Jakobs himmelstige.
Tekst: Johannes Møllehave
fra samlingen "Dejlig er haven"
Musik: ?

1 Jordens Gud,
stjernernes Herre,
ven med blomster og spurve
og børn,
tak for de dejlige dage på
jorden,
tak for alt hvad vi fik fra dig.

2 Livets Gud,
menneskers Herre,
lys for den som nu er hos dig.
Kom i vor ensomhed,
kom i vort mørke,
lad os mærke at du er her.

3 Trøstens Gud.
Far for os alle,
den vi elsker er nu i din hånd.
Følg os i hverdagen,
hjælp os at møde
nye dage i tro på dig
Britt G. Hallqvist 1977 og 1982
Holger Lissner 1982

Kanon
Jeg er med jer alle dage
indtil verdens ende,
alle dage, alle dage.

..750, gl. salmebog 697
1 Nu titte til hinanden de favre blomster små,
de muntre fugle kalde på hverandre;
nu alle jordens børn deres øjne opslå,
nu sneglen med hus på ryg vil vandre.

2 Den kære Gud og Skaber
den mindste orm er nær:
han føder fugl og markens lilje klæder;
dog menneskenes børn har han allermest kær,
Gud ånder på øjet, når det græder.

3 Guds Søn var selv et barn,
og på krybbestrå han lå,
hans vugge stod på jord foruden gænge.
Guds Himmeriges fryd har han lovet de små
og blomster fra Paradisets enge.

4 Guds Søn har os så kær,
han er børnevennen stor,
han bærer barnet op til Gud på armen;
han storm og hav betvang, da han vandred på jord,
men børnene leged ham ved barmen.

5 O du, som os velsigned
og tog i favn de små,
en morgen se vi dig i Paradiset;
du lærte os til Gud vore øjne opslå,
evindelig være du lovpriset!

B.S. Ingemann 1837.
Mel.: C.E.F. Weyse 1837

441 Gl. salmebog 396
1 Alle mine kilder skal være hos dig!
Det var Guds-ordet i gamle dage
til det folkefærd uden mage,
som bar på vor Herres moder hos sig.

2    Alle mine kilder skal være hos dig!
Det var Guds-ordet i tidens fylde,
da han fødtes, som engle hylde,
da Jomfru Marie ham bar hos sig.

3    Alle mine kilder skal være hos dig!
genlød røsten fra Himmel åben,
Fader-røsten ved Jesus-dåben:
Min Søn! Jeg har velbehag i dig.

4    Alle mine kilder skal være hos dig!
Det er Guds-ordet i nådens dage
til det bad, som er uden mage,
Ånds-badet, vor Herre bar i sig.

5    Alle mine kilder skal være hos dig!
Det er Gud Faders den høje tale
til den dåb, som i jordens dale
vor Herre han bærer skjult i sig.

6    Alle mine kilder skal være hos dig!
Af dig genfødes skal jord og himmel,
folks og tungers og stjerners vrimmel
med alt, hvad jeg evig bar i mig!
Sl 87,7. Matt 3,17.
N.F.S. Grundtvig 1856-60.
Melodi: Thomas Laub 1922.

786 kun i salmebogen fra 2003

1 Nu går solen sin vej
for at skinne på andre,
for alle på jorden har brug for dens lys,
og de håber og venter
på dagen, du skaber,
for kun i din sol, Gud, kan livet fornys.

2 Nu går landet til hvile,
og travlheden dæmpes,
og hjemmene fyldes af aftnens musik.
Vær med den, kære Gud,
der må sidde alene,
og den, der nu slider sig træt på fabrik!

3 Nu er timen til stilhed,
til bøn og til tanker,
til ord, som har vægt, og som kræver et svar.
Kom og rør ved os, Kristus,
så vi bliver åbne
for glæden og livet og freden, du har.

4 Nu er timen, hvor du
dømmer alt det, vi gjorde,
som vendte os bort fra vor næste og dig.
Nu er timen, hvor du
sletter alt det, der skiller,
hvor du siger: Kom, og vær hjemme hos mig!

5 Nu går solen sin vej,
men vi er ikke ene,
for du, Herre, lever og vender vor frygt,
så når du er i mørket,
er det ikke mørke,
når du er iblandt os, da sover vi trygt.
Holger Lissner 1980.
Mel.: Erik Sommer 1980

478 (Nye salmebog)
1 . Vi kommer til din kirke, Gud,
og finder døren åben.
Det navn blir aldrig slettet ud,
vi fik hos dig i dåben.

2. I dåben har du givet os
dit Himmerig i eje,
selv om du vidste, vi i trods
gik bort fra dine veje.

3.Du lærte os at sige far
til dig, da vi var spæde.
Du sa': I disse små jeg har
min allerstørste glæde.

4.Så blev vi børn af dig, som bor
på jorden og i Himlen.
Den mindste her, som på dig tror,
blir ikke væk i vrimlen.

5.Den grund, du har i dåben lagt,
dit stærke ja til svage,
bekræfter du, skal stå ved magt
i dag og alle dage.

6.O Herre, hvor skal vi gå hen?
din dør er altid åben.
Her taler du til os igen
som første gang i dåben.
Johannes Johansen 1974 og 2001.
Melodi
Op, al den ting, som Gud har gjort.

787 i nye salmebog, ikke i gamle
1 Du, som har tændt millioner af stjerner,
tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og
værner os,
så vi sover i tryghed og ro.

2    Tak for den lysende dag, der er gået,
gaven til os, dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!

3    Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte,
hver gang du gjorde vort liv til en fest.
Hjælp os at bære hver byrde, hver
smerte,
du ved alene, hvad tjener os bedst.

4    Tak for de mennesker, som blev vor støtte,
når vi fandt vejen besværlig at gå.
Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte,
mød du os selv i de svage og små!

5    Du, som har tændt millioner af stjerner,
mørket i verden vil du byde trods.
Du er vor Far, den, der vogter og værner,
lys i det mørke, som kommer fra os.

Johannes Johansen 1981 og 1982.
Melodi: Erik Sommer 1981

De første vers i Krybbespillet

Et barn er født i Betlehem,
thi glæde sig Jerusalem!
Halleluja, halleluja!

En fattig jomfru sad i løn
og fødte Himlens kongesøn.
Halleluja, halleluja!

Forvunden er nu al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja, halleluja!

På stjernetæpper lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja, halleluja!

Ham være pris til evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, halleluja!

En af salmerne til Krybbespillet

Her kommer, Jesus, dine små,
til dig i Betlehem at gå;
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen til dig ind.

Velkommen fra din Himmel-sal
til denne verdens tåredal,
hvor man dig intet andet bød
end stald og krybbe, kors og død.

Lad verden ej med al sin magt
os rokke fra vor dåbes pagt,
men giv, at al vor længsel må
til dig, til dig alene stå!

Her står vi nu i flok og rad
om dig, vort skønne hjerteblad.
Ak, hjælp, at vi og alle må
i Himlen for din trone stå!

74 gl. salmebog 66
1 Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

2    Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

3    Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

4    Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
Dansk adventssalme (1556). N.F.S. Grundtvig 1849.
Melodi: A.P. Berggreen 1852.

salmebog 192 . Gl. salmebog 167
192 Hil dig, Frelser og Forsoner!
Verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!

2    Hvad har dig hos Gud bedrøvet,
og hvad elsked du hos støvet,
at du ville alt opgive
for at holde os i live,
os dig at meddele hel?

3    Kærligheden, hjertegløden
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted.

4    Ak! nu føler jeg til fulde
hjertets hårdhed, hjertets kulde.
Hvad udsprang af disse fjelde,
navnet værd, til at gengælde,
Frelsermand, din kærlighed?

5    Dog jeg tror, af dine vunder
væld udsprang til stort vidunder,
mægtigt til hver sten at vælte,
til isbjerge selv at smelte,
til at tvætte hjertet rent.

6    Derfor beder jeg med tårer:
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden, som kan isbjerg smelte,
som kan blodskyld tvætte af!

7    Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!

8    Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne,
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold.    løn, Rom 6,23.

9    Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!

Arnulf af Louvain før 1250.
N.F.S. Grundtvig 1837.

Bordvers
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

260 kun i salmebogen fra 2003

1 Du satte dig selv i de nederstes sted.
Du satte dig op mod de stores fortræd.
Du satte dig ind i de yderstes nød.
Du satte dig ud over dødsangst og død.

2 Nu taler du til os fra højeste sted,
hvor ingen kan udsætte dig for fortræd,
og lever og lider dog med os endnu,
så ingen er mere i live end du.

3 Du kæmper i verden for frihed og fred,
når andre gir op, bliver du viljefast ved.
Du følger os ind i den yderste nød
og kalder os ud af den inderste død.

4 Du sender os ned i de nederstes sted.
Du sætter os op mod de stores fortræd.
Du lever i os i de inderste lag.
Vi lever i dig på den yderste dag.

Hans Anker Jørgensen 1986.
Mel.: Merete Wendler 1986

41, 35 i gamle salmebog
1 Lille Guds barn, hvad skader dig?
Tænk på din Fader i Himmerig!
Han er så rig, han er så god,
ingen kan stå hans magt imod.
O, Gud ske lov!

2 Føden og klæden, hus og hjem,
skulle Guds børn gå vild om dem?
Mennesket lever af Guds ord,
hjemme har børn, hvor fader bor.
O, Gud ske lov!

3 Fuglen i skov, på mark og fjeld
synger i gry og så i kvæld,
sover så sødt på kampesten
som under tag på kvist og gren.
O, Gud ske lov!

4 Ikke den pløjer eller sår,
lægger ej op fra år til år,
dog hvor bønder af hunger dø,
finder den lille fugl et frø.
O, Gud ske lov!

5 Yndig er blomsten klædt og boldt,
dejligst at se på fjeldet goldt,
ikke den spinder, ej den syr,
dronning er dog dens dragt for dyr.
O, Gud ske lov!
6 Blomst kommer op, og blomst går ud,
hvad er vel den for Himlens Gud
noget at regne mod de små,
som for hans åsyn evig stå!
O, Gud ske lov!

7 Lille Guds barn i verden her,
hold dig da til din Fader nær!
Spørg om hans magt og kærlighed,
stol kun på ham og hvil i fred!
O, Gud ske lov!

8 Føden og klæden nok du får
af ham i morgen som i går.
Og når hans sol for dig går ned,
arver du al hans herlighed.
O, Gud ske lov!

Matt 6,25-34 N.F.S. Grundtvig 1855-56.

117 i den nye salmebog 106 i den gamle

1 En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spå'de
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.

2 For rosen nu jeg kvæder
om kap med Himlens hær.
En jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Betlehem.

3 Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær;
den lyse for os ville
og sprede mørket her;
i sandhed mand og Gud;
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.

Mel.: Köln 1599
Str. 1-2: Tysk 16. årh. Michael Praetorius 1609.
Th. Laub 1920. Str. 3: F. Layritz 1844.
Uffe Hansen 1935.

Disse tre vers afslutter krybbespillet
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans Guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

Nr. 31, gl. salmebog nr 26:
1 Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.

2    Som himlenes favn er din kærlighed, Gud,
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.

3    Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud,
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
vi skjuler os under dens skygge.

4    Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.

Sl 36,6-10.
B.S. Ingemann 1845.
Melodi: J.P.E. Hartmann 1852.

1. En mand gik fra Jerusalem
til Jeriko af sted,
da pludselig tre røvere
løb frem og slog ham ned.

2. De tog hans frakke, hat og sko,
der lå han næsten død.
Så kom en præst, han gik forbi
den stakkels mand i nød.

3.Lidt efter kom der en levit,
men han forsvandt igen.
Så kom til sidst en sam'ritan,
og han gik straks derhen.

4. Han gav ham salve på hans sår
og en forbinding om.
Han fik ham på sit æsel op,
og til en kro de kom.

5 Og her blev manden lagt i seng,
hans ven tog penge frem:
»Jeg vil betale alt for ham
til han kan komme hjem.«

6. Det var den gode sam'ritan
der hjalp den stakkels mand.
Lær du os, Gud, at ligne ham
og hjælpe hvor vi kan.

Luk. 10,30-37
Britt G. Hallqvist 1959
Erik Sommer 1982
Karen Lundblad 1967
Bearbejdet af udvalget 1983

730, gamle salmebog 678)
1. Vi pløjed og vi så'de
vor sæd i sorten jord,
så bad vi ham os hjælpe,
som højt i Himlen bor,
og han lod snefald hegne
mod frosten barsk og hård,
han lod det tø og regne
og varme mildt i vår.
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

2. Han er jo den, hvis vilje
opholder alle ting,
han klæder markens lilje
og runder himlens ring,
ham lyder vind og vove,
ham rører ravnes nød,
hvi skulle ej hans småbørn
da og få dagligt brød?
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

3. Ja, tak, du kære Fader,
så mild, så rig, så rund,
for korn i hæs og lader,
for godt i allen stund!
Vi kan jo intet give,
som nogen ting er værd,
men tag vort stakkels hjerte,
så ringe som det er!
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!

Matthias Claudius 1782. Bearbejdet 1800.
Jane M. Campbell 1861. Jakob Knudsen 1891.
Melodi: J.A.P. Schulz omkring 1800.

Kulturparaplyen for Rudersdal
Kulturnat 09 i Bistrup Kirke lørdag d. 7. november
var vellykket, men koncerter og gudstjenester kan ikke fotograferes.

I forbindelse med Kulturnatten udstillede Bill Arthy akvareller i kirkens sidegang.

Alle helgens/familie-gudstjeneste søndag d.1. november kl. 14
Børn fra FDF, Birkerød opførte et fint spil over: Jesus helbreder en lam mand ved Betesda dam.
Pastor Charlotte Nørballe fulgte temaet op i sin prædiken, hvor hun bla. fremhævede at nu behøver vi ikke mere løbe om kap for at blive helbredt.
Vi er alle "helbredte" Guds børn gennem dåben.


Her er Jesus på vej til Betesda dam, hvor en masse syge ligger i buegangenes skygge	De venter på at en engel farer ned og sætter vandet i oprør. Den første der når vandet bliver helbredt	Her er englen på vej, men en mand, som har været lam i 38 år, når aldrig derned.

Jesus spørger manden om han vil være rask og beder ham rejse sig, (som det ses her)	og tage sin båre og gå, og det gjorde manden.	Efter gudstjenesten var der samvær i Gernersalen hvor kreativiteten blomstrede efter boller og kakao.