Salme mens alterlysene tændes
af børnene
Gud som tændte lys i verden,
sol og måne stjerneskær.
Lys for os i al vor færden
med det lys der tændes her 2 Lyset ingen selv kan tænde
er i Jesu eget ord:
'Hver en dag til verdens ende
er jeg med jer som en bror.'
3 Lyset er i barnedåben,
og vi ser fra denne dag
himlen over os stå åben
med al Herrens velbehag.
4 Selv på vore mørke dage,
hvor hvert lys er gået ud,
skinner klarest pa sin stage
håbet der er tændt af Gud.
5 Dette dåbslys skal I bære
som et tegn i dagen ud:
Altid vil for jer der være
lys i himlen, tændt A Gud.
6 Lys for andre skal vi være,
tændt af Gud fra top til tå,
da får Gud alene ære,
stor er han i sine små.
Johannes Johansen 1976
Nr. 15
i begge salmebøger
1 Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.
2 Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.
3 Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale?
4 Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle skove vrimle,
de mange fuglesving, der sker
op under Herrens himle?
5 Hvad skal jeg sige, når jeg går
blandt blomsterne i enge,
når fuglesangen sammenslår
som tusind harpestrenge?
6 Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt kan kige ind
og ser så mange munde?
7 Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker?
8 Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og ser den store kæmpetrop
af blide engleskarer?
9 Hvad skal jeg sige? mine ord
vil ikke meget sige:
o Gud! hvor er din visdom stor,
din godhed, kraft og rige!
10 Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen:
Halleluja, vor Gud er stor!
Og Himlen svare: Amen!
Hans Adolph Brorson 1734.
Melodi: Tjekkisk sangbog 1576.
749 i den
nye salmebog 696 i den gamle
1 I østen stiger solen op:
Den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.
2 Den kommer fra den favre kyst,
hvor Paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.
3 Den hilser os endnu så smukt
fra Edens morgenrød,
hvor træet stod med evig frugt,
hvor livets væld udflød.
4 Den hilser os fra lysets hjem,
hvor størst Guds lys oprandt
med stjernen over Betlehem,
som østens vise fandt.
5 Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra Paradisets kyst,
hvor livets abild gror.
6 Og alle stjerner neje sig,
hvor østens sol går frem:
den synes dem hin stjerne lig,
der stod ved Betlehem.
7 Du soles sol fra Betlehem!
Hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit Paradis!
B.S. Ingemann 1837.
Melodi: C.E.F. Weyse 1837.
Himmelstigen
Jakob sov en nat derude
med en sten som hovedpude,
drømte med en sælsom måben,
at han så Guds himmel åben:
Jakob så i drøm en stige,
som gik op til Himmerige.
Engle - smukke uden lige
sang på Jakobs himmelstige,
sang om det usigelige,
sang om Gud og Himmerige,
over Jakobs himmelstige.
Hvert et lille barn, som sover,
rejses himmelstigen over.
Nu er denne drøm din egen.
Husk hvad Jakob så på vejen
Jakob så i drøm en stige,
som gik op til Himmerige.
Engle - smukke uden lige
sang på Jakobs himmelstige,
sang om det usigelige,
sang om Gud og Himmerige,
over Jakobs himmelstige.
Tekst: Johannes Møllehave
fra samlingen "Dejlig er haven"
Musik: ?
1 Jordens Gud,
stjernernes Herre,
ven med blomster og spurve
og børn,
tak for de dejlige dage på
jorden,
tak for alt hvad vi fik fra dig.
2 Livets Gud,
menneskers Herre,
lys for den som nu er hos dig.
Kom i vor ensomhed,
kom i vort mørke,
lad os mærke at du er her.
3 Trøstens Gud.
Far for os alle,
den vi elsker er nu i din hånd.
Følg os i hverdagen,
hjælp os at møde
nye dage i tro på dig
Britt G. Hallqvist 1977 og 1982
Holger Lissner 1982
Kanon
Jeg er med jer alle dage
indtil verdens ende,
alle dage, alle dage.
..750, gl. salmebog
697
1 Nu titte til hinanden de favre blomster små,
de muntre fugle kalde på hverandre;
nu alle jordens børn deres øjne opslå,
nu sneglen med hus på ryg vil vandre.
2 Den kære Gud og Skaber
den mindste orm er nær:
han føder fugl og markens lilje klæder;
dog menneskenes børn har han allermest kær,
Gud ånder på øjet, når det græder.
3 Guds Søn var selv et barn,
og på krybbestrå han lå,
hans vugge stod på jord foruden gænge.
Guds Himmeriges fryd har han lovet de små
og blomster fra Paradisets enge.
4 Guds Søn har os så kær,
han er børnevennen stor,
han bærer barnet op til Gud på armen;
han storm og hav betvang, da han vandred på jord,
men børnene leged ham ved barmen.
5 O du, som os velsigned
og tog i favn de små,
en morgen se vi dig i Paradiset;
du lærte os til Gud vore øjne opslå,
evindelig være du lovpriset!
B.S. Ingemann 1837.
Mel.: C.E.F. Weyse 1837
441 Gl. salmebog
396
1 Alle mine kilder skal være hos
dig!
Det var Guds-ordet i gamle dage
til det folkefærd uden mage,
som bar på vor Herres moder hos sig.
2 Alle mine kilder skal være hos dig!
Det var Guds-ordet i tidens fylde,
da han fødtes, som engle hylde,
da Jomfru Marie ham bar hos sig.
3 Alle mine kilder skal være hos dig!
genlød røsten fra Himmel åben,
Fader-røsten ved Jesus-dåben:
Min Søn! Jeg har velbehag i dig.
4 Alle mine kilder skal være hos dig!
Det er Guds-ordet i nådens dage
til det bad, som er uden mage,
Ånds-badet, vor Herre bar i sig.
5 Alle mine kilder skal være hos dig!
Det er Gud Faders den høje tale
til den dåb, som i jordens dale
vor Herre han bærer skjult i sig.
6 Alle mine kilder skal være hos dig!
Af dig genfødes skal jord og himmel,
folks og tungers og stjerners vrimmel
med alt, hvad jeg evig bar i mig!
Sl 87,7. Matt 3,17.
N.F.S. Grundtvig 1856-60.
..
..
..
..
..
..
..
|
|
Mel.: Hans Dammeyer 1990
70 Kun i den nye salmebog
1 Du kom til vor runde jord,
barn, på bare fødder,
midt i engles julekor,
med Himlens frakkeskøder.
Du var dreng i Nazareth,
stod i tømrerlære,
skar dit navn i stort og småt,
Jesus, du min Herre!2 Du sprang kådt i dåben ud,
ingen ku´ dig kue,
Helligånden fløj fra Gud,
Johannes så en due.
Var der ondskab, folk som led,
djævelsk atmosfære,
du gav al din kærlighed,
Jesus, du min Herre.
3 Dagligt håb du tømred os,
vildt fra korsets planker,
døde for at være hos
din Far, med vore tanker.
Røveren fra Golgata
loved du at bære
med til Paradis den dag,
Jesus, du min Herre!
4 Påskemorgen stod du op,
du kan ikke bindes,
gravens sten er ikke nok,
og døden overvindes.
Hvergang, at jeg syns jeg ku´
helt la´ vær at være,
står du her med livets nu,
Jesus, du min Herre!
Sten Kaalø 1990
787 i nye salmebog, ikke i gamle
1 Du, som har tændt millioner af stjerner,
tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og
værner os,
så vi sover i tryghed og ro.
2 Tak for den lysende dag, der er
gået,
gaven til os, dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!
3 Tak for hver glæde, der fyldte vort
hjerte,
hver gang du gjorde vort liv til en fest.
Hjælp os at bære hver byrde, hver
smerte,
du ved alene, hvad tjener os bedst.
4 Tak for de mennesker, som blev vor
støtte,
når vi fandt vejen besværlig at gå.
Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte,
mød du os selv i de svage og små!
5 Du, som har tændt millioner af
stjerner,
mørket i verden vil du byde trods.
Du er vor Far, den, der vogter og værner,
lys i det mørke, som kommer fra os.
Johannes Johansen 1981 og 1982.
Melodi: Erik Sommer 1981
De første vers i Krybbespillet
Et barn er født i Betlehem,
thi glæde sig Jerusalem!
Halleluja, halleluja!
En fattig jomfru sad i løn
og fødte Himlens kongesøn.
Halleluja, halleluja!
Forvunden er nu al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja, halleluja!
På stjernetæpper lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja, halleluja!
Ham være pris til evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, halleluja!
En af salmerne til Krybbespillet
Her kommer, Jesus, dine
små,
til dig i Betlehem at gå;
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen til dig ind.
Velkommen fra din Himmel-sal
til denne verdens tåredal,
hvor man dig intet andet bød
end stald og krybbe, kors og død.
Lad verden ej med al sin magt
os rokke fra vor dåbes pagt,
men giv, at al vor længsel må
til dig, til dig alene stå!
Her står vi nu i flok og rad
om dig, vort skønne hjerteblad.
Ak, hjælp, at vi og alle må
i Himlen for din trone stå!
Disse tre vers afslutter krybbespillet
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans Guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.
786 kun i salmebogen fra 2003
1 Nu går solen sin vej
for at skinne på andre,
for alle på jorden har brug for dens lys,
og de håber og venter
på dagen, du skaber,
for kun i din sol, Gud, kan livet fornys.
2 Nu går landet til hvile,
og travlheden dæmpes,
og hjemmene fyldes af aftnens musik.
Vær med den, kære Gud,
der må sidde alene,
og den, der nu slider sig træt på fabrik!
3 Nu er timen til stilhed,
til bøn og til tanker,
til ord, som har vægt, og som kræver et svar.
Kom og rør ved os, Kristus,
så vi bliver åbne
for glæden og livet og freden, du har.
4 Nu er timen, hvor du
dømmer alt det, vi gjorde,
som vendte os bort fra vor næste og dig.
Nu er timen, hvor du
sletter alt det, der skiller,
hvor du siger: Kom, og vær hjemme hos mig!
5 Nu går solen sin vej,
men vi er ikke ene,
for du, Herre, lever og vender vor frygt,
så når du er i mørket,
er det ikke mørke,
når du er iblandt os, da sover vi trygt.
Holger Lissner 1980.
Mel.: Erik Sommer 1980
478 (Nye
salmebog)
1 . Vi kommer til din kirke, Gud,
og finder døren åben.
Det navn blir aldrig slettet ud,
vi fik hos dig i dåben.
2. I dåben har du givet os
dit Himmerig i eje,
selv om du vidste, vi i trods
gik bort fra dine veje.
3.Du lærte os at sige far
til dig, da vi var spæde.
Du sa': I disse små jeg har
min allerstørste glæde.
4.Så blev vi børn af dig, som bor
på jorden og i Himlen.
Den mindste her, som på dig tror,
blir ikke væk i vrimlen.
5.Den grund, du har i dåben lagt,
dit stærke ja til svage,
bekræfter du, skal stå ved magt
i dag og alle dage.
6.O Herre, hvor skal vi gå hen?
din dør er altid åben.
Her taler du til os igen
som første gang i dåben.
Johannes Johansen 1974 og 2001.
Melodi
Op, al den ting, som Gud har gjort.
74 gl. salmebog 66
1 Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
2 Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
3 Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
4 Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
Dansk adventssalme (1556). N.F.S.
Grundtvig 1849.
Melodi: A.P. Berggreen 1852.
117 i den nye
salmebog 106 i den gamle
1 En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spå'de
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.
2 For rosen nu jeg kvæder
om kap med Himlens hær.
En jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Betlehem.
3 Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær;
den lyse for os ville
og sprede mørket her;
i sandhed mand og Gud;
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.
Mel.: Köln 1599
Str. 1-2: Tysk 16. årh. Michael Praetorius 1609.
Th. Laub 1920. Str. 3: F. Layritz 1844.
Uffe Hansen 1935.
|
Bordvers
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!
369 Kun i den nye salmebog
Du, som gir os liv og gør os glade
Mel.: Hans Anker Jørgensen 1982
1 Du, som gir os liv og gør os glade,
du, som holder af os, som vi er,
du, som åbner bøgehækkens blade,
du, som skaber blomst og bi og bær,
uden dig var alle marker golde,
uden dig var alle hjerter kolde.
2 Uden dig har kolde spekulanter
skabt en hverdag uden lys og luft,
uden tid til børn og gamle tanter,
uden fuglesang og blomsterduft.
Uden dig må glæden gå på krykker,
uden dig må livet gå i stykker.
3 Uden dig forråder vi hinanden,
uden dig går vores sind i chok.
Uden dig går folket fra forstanden,
hele verden går mod ragnarok.
Derfor råber vi i angst og smerte:
Lær os én gang til, hvad Jesus lærte:
4 »I kan ikke tjene Gud og Fanden,
I må vælge mellem liv og død.
I skal ikke tjene på hinanden,
I skal dele glæde, sorg og brød.
Tjen hinanden, I er alle lige,
der er ingen rige i mit rige!
5 I skal se med kærlighedens øjne,
alt det skabte skal I passe på.
I skal ikke tro på gyldne løgne,
i mit rige er de store små.
I skal ikke frygte nogen fjende,
kærlighedens liv har ingen ende!«
6 Du, som åbner døren gennem døden,
når vi drikker af dit hjerteblod,
vis os midt i mørket morgenrøden,
giv os hvedekornets kraft og mod.
Du, som åbner bøgehækkens blade,
giv os liv og lys, og gør os glade!
Hans Anker Jørgensen 1982.
Vilkår for brug af
siden Copyright
notice
260 kun i salmebogen fra 2003
1 Du satte dig selv i de nederstes sted.
Du satte dig op mod de stores fortræd.
Du satte dig ind i de yderstes nød.
Du satte dig ud over dødsangst og død.
2 Nu taler du til os fra højeste sted,
hvor ingen kan udsætte dig for fortræd,
og lever og lider dog med os endnu,
så ingen er mere i live end du.
3 Du kæmper i verden for frihed og fred,
når andre gir op, bliver du viljefast ved.
Du følger os ind i den yderste nød
og kalder os ud af den inderste død.
4 Du sender os ned i de nederstes sted.
Du sætter os op mod de stores fortræd.
Du lever i os i de inderste lag.
Vi lever i dig på den yderste dag.
Hans Anker Jørgensen 1986.
Mel.: Merete Wendler 1986
41, 35 i gamle salmebog
1 Lille Guds barn, hvad skader dig?
Tænk på din Fader i Himmerig!
Han er så rig, han er så god,
ingen kan stå hans magt imod.
O, Gud ske lov!
2 Føden og klæden, hus og hjem,
skulle Guds børn gå vild om dem?
Mennesket lever af Guds ord,
hjemme har børn, hvor fader bor.
O, Gud ske lov!
3 Fuglen i skov, på mark og fjeld
synger i gry og så i kvæld,
sover så sødt på kampesten
som under tag på kvist og gren.
O, Gud ske lov!
4 Ikke den pløjer eller sår,
lægger ej op fra år til år,
dog hvor bønder af hunger dø,
finder den lille fugl et frø.
O, Gud ske lov!
5 Yndig er blomsten klædt og boldt,
dejligst at se på fjeldet goldt,
ikke den spinder, ej den syr,
dronning er dog dens dragt for dyr.
O, Gud ske lov!
6 Blomst kommer op, og blomst går ud,
hvad er vel den for Himlens Gud
noget at regne mod de små,
som for hans åsyn evig stå!
O, Gud ske lov!
7 Lille Guds barn i verden her,
hold dig da til din Fader nær!
Spørg om hans magt og kærlighed,
stol kun på ham og hvil i fred!
O, Gud ske lov!
8 Føden og klæden nok du får
af ham i morgen som i går.
Og når hans sol for dig går ned,
arver du al hans herlighed.
O, Gud ske lov!
Matt 6,25-34 N.F.S. Grundtvig 1855-56.
Nr. 31, gl. salmebog nr 26:
1 Til himlene rækker din miskundhed, Gud,
din trofasthed når dine skyer;
din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.
2 Som himlenes favn er din kærlighed,
Gud,
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.
3 Hvor dyrebar er dog din miskundhed,
Gud,
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,
vi skjuler os under dens skygge.
4 Du kvæger i ørken den tørstende
sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.
Sl 36,6-10.
B.S. Ingemann 1845.
Melodi: J.P.E. Hartmann 1852.
..
1. En mand gik fra Jerusalem
til Jeriko af sted,
da pludselig tre røvere
løb frem og slog ham ned.
2. De tog hans frakke, hat og sko,
der lå han næsten død.
Så kom en præst, han gik forbi
den stakkels mand i nød.
3.Lidt efter kom der en levit,
men han forsvandt igen.
Så kom til sidst en sam'ritan,
og han gik straks derhen.
4. Han gav ham salve på hans sår
og en forbinding om.
Han fik ham på sit æsel op,
og til en kro de kom.
5 Og her blev manden lagt i
seng,
hans ven tog penge frem:
»Jeg vil betale alt for ham
til han kan komme hjem.«
6. Det var den gode sam'ritan
der hjalp den stakkels mand.
Lær du os, Gud, at ligne ham
og hjælpe hvor vi kan.
Luk. 10,30-37
Britt G. Hallqvist 1959
Erik Sommer 1982
Karen Lundblad 1967
Bearbejdet af udvalget 1983
730, gamle salmebog 678)
1. Vi pløjed og vi så'de
vor sæd i sorten jord,
så bad vi ham os hjælpe,
som højt i Himlen bor,
og han lod snefald hegne
mod frosten barsk og hård,
han lod det tø og regne
og varme mildt i vår.
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!
2. Han er jo den, hvis vilje
opholder alle ting,
han klæder markens lilje
og runder himlens ring,
ham lyder vind og vove,
ham rører ravnes nød,
hvi skulle ej hans småbørn
da og få dagligt brød?
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!
3. Ja, tak, du kære Fader,
så mild, så rig, så rund,
for korn i hæs og lader,
for godt i allen stund!
Vi kan jo intet give,
som nogen ting er værd,
men tag vort stakkels hjerte,
så ringe som det er!
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!
Matthias Claudius
1782. Bearbejdet 1800.
Jane M. Campbell 1861. Jakob Knudsen 1891.
Melodi: J.A.P. Schulz omkring 1800.
..
..
..
..
..
..
..
..
--
..
..
..
..
..
..
|