Vi har alle sammen brug for håb. Det kan være drivkraften bag at tage fat på livet – både for os selv og i vores relation til andre. Det sidste års tid har for nogle gjort håbet til en diffus størrelse, mens det for andre måske er blevet endnu tydeligere hvad der giver dem håb. Vi har endnu en påske bag os, og vi går i den grad foråret i møde – det giver mig håb.

Vi kunne i Bistrup Kirke godt tænke os, at vi deler håbet med hinanden. Derfor inviterer vi dig til at komme forbi kirken med noget, der symboliserer håb for dig. Det kan være en tegning, et digt, en perleplade eller noget helt andet. Kom forbi kirkekontoret en hverdag ml. 9-13 med dit bidrag så hænger vi det op i sideskibet i kirken, og lidt efter lidt får vi en samling med symboler på håb, som alle er velkomne til at komme forbi og blive inspireret af.

 

Hvad giver dig håb?