Kirke- og kulturaften med Kristian Leth: “Verdens vigtigste bog”

Kirke- og kulturaften med Kristian Leth: “Verdens vigtigste bog”

Kirke- og kulturaften med Kristian Leth: “Verdens vigtigste bog”

Tirsdag 6. oktober 2026, kl. 19:30
Bistrup Kirke, Birkebakken 1, 3460 Birkerød
Kristian Leth, forfatter, foredragsholder og musiker.
Gratis adgang

Kirke- og kulturaften med Kristian Leth: “Verdens vigtigste bog”

Vær med når forfatter og musiker Kristian Leth fortæller hvorfor bibelen er verdens vigtigste bog, og forklarer hvordan den påvirker os alle sammen, vores dagligdag, vores omgivelser og vores forståelse af os selv i verden.

Foredraget er respektfuldt og udogmatisk, men udfordrer både troende og ateister til at revurdere deres egen forståelse af den cirka 2.000 år gamle samling tekster, der har lagt grundlaget for den kultur og det samfund, vi lever i i dag.

Via nedslag i og genfortællinger af en række historier fra bibelen bliver alt fra missioneren og fundamentalisme til universalisme og - ja - selv ateisme forklaret som videreudviklinger af tendenser i kristendommen med rod i bibelen.

Samtidig trækkes der tråde tilbage til det, der kom før, sådan at vi forstår hvor radikale vores almene, overleverede ideer i virkeligheden er. Hvordan forstår man bibelen og kristendommen i en større, menneskelig kontekst? Hvad er det for et øjeblik i menneskehedens historie, vi lever i? Og hvor er vi på vej hen efter at bibelen måske ikke fylder lige så meget, som den har gjort før?

Fri entré - Forfriskning serveres i pausen.


Kristian Leths talent peger i mange retninger og man fristes til at tænke om der overhovedet er noget denne Brooklyn-bosatte kulturelle altmuligmand ikke har prøvet. Men mest af alt er Kristian Leth musiker og forfatter og han har udgivet 16 plader og 13 bøger! Derudover har han produceret et utal af radioprogrammer, podcasts, TV-programmer, skrevet artikler, produceret og komponeret hits for andre musikere.

I øjeblikket er Kristian aktuel med det prisvindende radioprogram og podcast ’Bibelen Leth fortalt’, hvor han formidler Bibelens budskaber, som han mener er verdens vigtigste bog. Kristian udgav også bogen ’Verdens Vigtigste Bog’ i ’24, der forsat ligger på bestseller listerne, og med bogen nomineret til en række priser herunder Politikens Litteratur Pris.

© B. Mandrup, MN

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
Bistrup Kirke
Birkebakken 1
3460 Birkerød
Tlf: 45 81 23 34
 
CVR: 62867116