Chr. P. takker Birkerød Harmonikaorkester for åbningsmusikken...
...der bydes velkommen, og så er BISTRUP SOMMERFEST nr 43. officielt i gang.
En anden stolt tradition er Carl Snedkers håndlavede hovedgevinst. I år er det et smukt hjørneskab. Det er Carl som gennem alle årene har fremstillet og repareret alle sommerfestens boder.
Der sælges lodsedler til Carls hjørneskab.
Nu er der god søgning ved Børnetombolaen.
Endnu er der plads til at lege lidt på pladsen. I baggrunden ses is-, saftevands- og popcornsboden. Senere vil man ikke mere kunne se den for besøgende...
Vild trængsel foran Spejdertombolaen.
Endnu ikke helt så megen trængsel ved Lykkehjulet.
Der er kommet helt nye lykkehjul i "Lykkehjulet" i år.
I SUPER 500 er mottoet: "Skrab og vind med samme sind." Bemærk repræsentanten for verdenspressen i forgrunden...
Frokost i det grønne i et fredeligt hjørne af præstegårdshaven.
Pølseboden leverer gerne frokosten...
Man kan ikke klage over størrelsen på de franske hotdogs.
Bistrup Sommerfest er i høj grad for stamgæster. Pigen i den blå fleecetrøje, her i samtale med Charlotte, plejer således at bidrage med en god del af omsætningen i skydeboden.
Personalet i indgangsboden tørrer sveden af panden. Mere end 500 ind i løbet af den første halve time tyder på endnu et rekordbesøg til Bistrup Sommerfest.
Heldigvis er de ikke alle kommet i bil... Der er cykelparkering ved afspærringen ved Gernersalen.