Børnegudstjenester
Halloween den 31. oktober klokken 17.00
Lys i mørket - Åben kirke for børn og voksne
Kom og se de 70 lysende græskar foran kirken.
Inden for kan du møde hvide engle, engleslik, englestøv, englesang,
englelys og meget mere til at beskytte dig mod aftenens ”monstre”.
Og er du selv et lille monster, så er du også velkommen : )
Vi glæder os Monster meget til at se dig!
Søndag den 15. november klokken 13.00
Afsluttende gudstjeneste for babysalmesang. Vi afrunder babysalmesang med en særlig gudstjeneste for hele familien.
Ved Ylva Wellsandt og Anne Gadsbøll.
Søndag den 13. december klokken 10.00
Julemusical og krybbespil, gudstjeneste for alle aldre ved Søren Storvad og Ylva Wellsandt.
Søndag den 7. februar 2027 klokken 10.00
Fastelavnsgudstjeneste og tøndeslagning ved Louise Kjærem.
Børn med til søndagsgudstjenesterne
Du kan godt tage børn med til søndagsgudstjenesterne.
Vi har legetøj og tegneplader og vi bruger druesaft i nadveren.
Gudstjenesten varer ca. en time og kan være en god fredfyldt stund sammen med en voksen.